Pengepolitisk møde i USA som forventet

Den amerikanske centralbank fastholdt helt som forventet renten mellem 1,75% og 2,00% (den hvide kurve) efter rentemødet i går. Man slog fast, at inflationen er omkring målet, hvilket grafen herover da også viser. Her er kernedelen af forbrugerprisinflationen vist som den blå linie, mens kernedelen af PCE prisdeflatoren er vist som den gule linie. 

Men centralbanken slog også fast i sit kommunike, at den høje vækst nødvendiggør yderligere tilpasning af renten fremadrettet, og det betød, at markedets forventninger til renten blev fastholdt. 

Kommunikeet fra mødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder: