Masser af udskiftninger i topjobbene i EU over de næste 12 måneder

Financial Times skriver, at de næste 12 måneder vil rumme en række udskiftninger i topjobbene i EU og EU institutioner. Det gælder ikke mindst præsidenten for EU kommissionen, for EU parlamentet og for den fælles europæiske centralbank, ECB. 

Der er spekulationer i, at Tyskland måske alligevel ikke vil være så ihærdig på at få ECB chefposten og måske i stedet vil gå efter topjobbet som formand for EU kommissionen. Rygterne går på, at det i stedet kan bringe en ny franskmand på banen som ECB chef. 

Der er i givet fald to kandidater, som hedder Benoit Coeuré, der allerede er i ECB rådet og François Villeroy de Galhau, der lige nu er chef for Banque de France – den franske centralbank. 

Flere oplysninger i denne artikel (kan kræve registrering):

Financial Times artikel