Skræmmende hvis arbejdsløsheden begynder at stige i USA

Grafen herover viser sammenhængen mellem udviklingen i den amerikanske arbejdsløshed og aktiemarkedet. Den hvide kurve viser den officielle amerikanske arbejdsløshedsprocent. Kurven er vendt på hovedet, så en stigning i kurven udtrykker et fald i arbejdsløsheden. Det er for at sammenligne med S&P 500 indexet, der er den gule linie. Det er klart, at et fald i arbejdsløsheden udtrykker en gunstig økonomisk situation, og det vil afspejle sig i aktiemarkedet. Men læg mærke til, hvad der skete, da arbejdsløsheden vendte i 2000 og i 2007. Det var netop samtidigt med, at aktiemarkedet stod foran et stort kursfald. Hvad nu, hvis arbejdsløsheden har nået en bund i 2018?