Bitcoin når næste støttepunkt lige under 6000

Den mest kendte af de såkaldte kryptovalutaer, bitcoin, så i første omgang ud til at have etableret en bund i oktober for en genoptagelse af optrenden siden slutningen af 2018. Men det seneste ganske bratte kursfald afslører altså, at den nedadrettede korrektion ikke er afsluttet. I stedet tester markedet nu bundlinien i den nedadrettede kanal samtidig med 50% niv. ved 6590 niv. Vi vil ikke afvise, at det seneste kursfald kan betyde, at markedet vil gå efter også næste og afgørende støtte ved 5531 niv. I hvert fald så længe 8024-8025 niv. bremser opad. Her finder vi nemlig den lange trend i form af 200 dages gl. gns. Prisen skal dog over 9203-9204 niv., hvor toplinien i kanalen befinder sig, før optrenden for alvor er tilbage.