Den amerikanske centralbank fastholdt renten

Den amerikanske centralbank (Fed.) valgte som ventet at fastholde sin Fed. funds target rate mellem 1,5% og 1,75% (den hvide kurve herover viser midterpositionen). Den brede definition af inflationen er på 2,3% (den gule kurve), men det tilfredsstiller ikke centralbanken, der kigger på en smallere definition af prisudviklingen, og den er konstant under 2%.

På pressemødet kaldte centralbankchef, Jerome Powell, renten for passende til at støtte et opsving, men det er utilfredsstillende, at inflationen fortsat holder sig under 2% målet. Han så et yderligere usikkerhedsmoment i corona virusset, der indtil videre især påvirkede den kinesiske økonomi.

Fed. ville i hvert fald frem til april fortsætte med at give ekstra likviditet til pengemarkedet i form af repo forretninger, og disse ville blive forrentet med 1,6%, hvilket er en stigning på 1,55% i forbindelse med mødet.

Pressekonferencen med Jerome Powell kan følges i videoen herunder:

Pressemeddelelsen fra centralbanken kan downloades ved at klikke på billedet herunder: