Kæmpe rebound i den amerikanske økonomi

Den amerikanske økonomi rettede sig markant i 3. kvartal iflg. de foreløbige tal, idet økonomien steg med 33,1% p.a. (de gule søjler). Det skal naturligvis ses i forhold til, at der var tale om et fald på 31,4% p.a. i 2. kvartal. Man skal huske i forhold til procentregning, at når noget falder 50%, så skal det altså stige 100% efterfølgende for at komme tilbage til det samme punkt. Det betyder derfor også, at den årlige vækstrate godt nok steg, men den er altså fortsat negativ med 2,9% (den hvide kurve).