3 årige australsk rente ved vigtigt punkt

Den 3 årige australske rente er steget markant siden bunden i marts måned, hvor renten var nede ved 0.08%. I første omgang steg renten til 0.48% i juni. Efter en modreaktion nedad til 0.17% steg renten igen – senest på forventning til, at den australske centralbank (RBA) ville ændre pengepolitiske signaler. Det er også sket, da RBA meldte ud, at man fortsætter opkøbsprogrammet, men man sletter styringen på 0,1% på den 3 årige statsobligation.

Den aktuelle stigning nåede 1.28% den 29. oktober. Det var netop et vigtigt modstandspunkt, der var mellem 1.20% og 1.36%, som udgør hhv. 161,8% af første optur (fra maj til juni), 61.8% korrektion har hele rentefaldet siden 2008 toppen og rentebunden i 2016.

Det kan nu blive afgjort, om denne rentestigning fortsat kun er midlertidig eller permanent. I første omgang kan renten korrigere tilbage til mellem 0,62% og 0.49%. Holder renten sig hertil og stiger igen, kan bunden blive permanent. Bryder renten under 0.477%, 0.394% og 0.308%, så risikerer vi endnu ikke at have set den langsigtede bund.