Bank of England hævede renten med 0,5%
Posted af John Yde, 22/09/2022

Bank of England hævede som ventet renten med 0,5% efter rentemødet i dag (den hvide kurve). Det sker pga. den høje inflation, der dog faldt en smule til 9,9% i august (den gule kurve). Der var ikke enighed om renteforhøjelsen. 5 medlemmer stemte for 0,5% forhøjelse, 3 medlemmer for 0,75% forhøjelse og et enkelt medlem for en 0,25% forhøjelse.
Samtidig vil man nu starte salget af 80 mia. £ i opkøbte statsobligationer over de næste 12 måneder, så man bringer det samlede volumen ned til 758 mia. £.
Pressemeddelelse og referat af det pengepolitiske møde kan downloades ved at klikke på billedet herunder:






