Novo aktiens himmelflugt
Posted af John Yde, 14/06/2024

Grafen herover illustrerer Novo aktiens himmelflugt. Den øverste rude viser udviklingen i Novo aktiens markedsværdi (den gule kurve) i forhold til en anden af de helt store danske aktier, nemlig A.P. Møller Maersk (den hvide kurve). Omkring finanskrisen var det Maersk aktien, som havde den største markedsværdi, men det har tydeligvis ændret sig over tid. Faktisk viser den nederste figur, at Novos markedsværdi nu er 2460% større end Maersks.
Hvis man i stedet kigger på Novo aktien i forhold til OMXC25 indexet, så finder vi, at Novo aktiens markedsværdi nu udgør godt 77% af hele C25 indexet, som den blå kurve nederst illustrerer.






