Er Novo aktien ved at danne ny bundmønster?

Det store tilbagefald i Novo B aktien viser, at markedet endnu ikke står på en fast grund. Men er aktien i virkeligheden blot ved at danne et endnu større bundmønster? I første omgang bør vi hæfte os ved, at aktien opad blev bremset, før kursen gik tilbage ind i den lysegule kanal. Det betød også, at aktien blev stoppet i forbindelse med en undersidetest af 50 ugers gl. gns. (den grønne linie). Omvendt kan vi konstatere, at der er langsigtet teknisk støtte til aktien mellem den aktuelle bund ved 266.90 og 257.50 niv. Hvis det skal blive til et nyt bundmønster, så skal aktien faktisk helst stoppe nedturen omkring det aktuelle niveau (300 niv.), da det i så fald vil kunne være højre “skulder” i et nyt “skulder-hoved-skulder” bundmønster (inden for den gule cirkel). Dette mønster vil dog først blive fuldendt, hvis aktien derefter bryder tilbage over 400 niv. Det kan i så fald sigte mod 447, 525 og endda 616 niv.