Jens Weidmann som ECB chef før 2019?

Market Watch beskriver en kontroversiel teori, hvor den aktuelle chef for den tyske Bundesbank, Jens Weidmann, kunne være den nuværende ECB chef, Mario Draghis, efterfølger – måske endda før tid. Teorien går ud på, at Mario Draghi, hvis aktuelle embede løber til oktober 2019, står som favorit til at afløse Giorgio Napolitano, som Italiens næste præsident. Giorgio Napolitano sagde kun tøvende ja til at fortsætte i embedet i april 2013, og det ventes, at han vil træde tilbage på sin 90 års fødselsdag 29. juni 2015. Det kunne så være tidspunktet, hvor Draghi forlader ECB, og hvor Jens Weidmann kan stå som favorit til at overtage dette. Spørgsmålet er så, hvordan det vil blive tolket? For Sydeuropa risikerer det at blive betragtet som et yderligere skridt mod at gøre ECB til Bundesbanks forlængede arm, mens det af tyskerne kan ses som et skridt mod at svække den tyske modstand mod at udvande eurozone kravene, da man sætter sig for bordenden. Flere oplysninger i dette link:

Market Watch artikel