De små og mellemstore tyske virksomheder tøver med at investere
Posted af John Yde, 15/01/2015
En rapport fra de tyske sparekassers forening viser, at de små og mellemstore tyske virksomheder i stigende grad tøver med at investere på trods af de meget lave renter. De små og mellemstore tyske firmaer udgør rygradden i økonomien. Det drejer sig om 3,7 mio. virksomheder med en omsætning ikke over 50 mio. €. Under 20% af de adspurgte virksomheder svarede, at ekspansion var hovedmotivationen for deres investeringer sidste år. Hele rapporten kan downloades ved at klikke på billedet herover.






