Væksten i eurozonen som forventet, men industriproduktionen….
Posted af John Yde, 12/02/2016
Væksten i eurozonen blev helt som ventet på 0,3% i 4. kvartal (de gule søjler), og det betød, at den årlige vækstrate dykke en lille smule til 1,5% (den hvide kurve). Det bød altså ikke på nogen overraskelse.
Derimod var vi forberedt på en skuffelse i industriproduktionen efter negative tal fra flere af de store eurozone lande. Industriproduktionen i eurozonen dykkede med 1% alene i december (de gule søjler herunder), og det betød, at der på årsbasis nu er tale om et fald i produktionen på 1,3% (den hvide kurve).
Det må vel betegnes som endnu en faktor, der kan komme til at spille en rolle for næste rentebeslutning 10. marts i den europæiske centralbank.







