Unge og lavindkomstgrupper driver væksten i privatforbruget
Posted af John Yde, 30/03/2016
Privatforbruget udgør over 70% af den amerikanske økonomi og har derfor stor betydning for væksten. J.P. Morgan Chase har lavet en opgørelse af, hvem der bidrager til den årlige vækst i privatforbruget i 15 metroområder i USA. I den øverste grafik er det inddelt efter aldergrupper. Det viser, at det er aldergrupperne ‘under 25år’ (rød) og ’25år-34år’ (orange), der har leveret det største positive bidrag til væksten i privatforbruget, mens der er et negativt vækstbidrag for aldersgrupperne over 45 år. I den nederste grafik er væksten i privatforbruget inddelt efter indkomstklasser. Det viser, at det er den laveste indkomstgruppe (rød), der har leveret det største bidrag til væksten, mens dem med de højeste indkomster (blå) har trukket væksten ned.