Korrektion eller top i bitcoin?
Posted af John Yde, 21/06/2017
De seneste dages stigning i den virtuelle valuta, bitcoin, kan enten markere en kommende genoptagelse af optrenden – eller danne højre “skulder” i et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster, som er indikeret ved de stiplede buer. Hvis dette topmønster bliver en realitet, så vil prisen vende rundt nu og falde og bryde “halslinien” 2085.
Dette signal vil indikere, at prisen på bitcoin kan falde betydeligt, idet mønstret lægger op til en svækkelse mod min. 1425 niv.
Hvis kursen fortsætter over og lukker over 2800 niv., så synes topmønstret at være meget mindre sandsynlig, og det kan altså i stedet signalere, at kursen er på vej mod nye rekordhøjder over 3000 niv.
I en eller anden forstand er denne valuta jo “varm luft”, men nogle vil argumentere, at den aktuelle boble i aktiemarkedet også er fyldt med “varm luft”, og den har holdt i flere år.






