Sydkorea overvejer at lukke ned for bitcoin handelen
Posted af John Yde, 18/01/2018
Reuters skriver, at de sydkoreanske myndigheder overvejer at lukke ned for handelen med de såkaldte crypto valutaer – altså bitcoin og andre. Der har været flere episoder, hvor myndighederne har grebet ind over for mistanke om svindel.
Kigger vi på den seneste udvikling i bitcoin (grafen herover), så må vi konstatere, at markedet i går godt nok kortvarigt var under 10000, men det lykkedes at holde fast i niveauet, og prisen steg igen. Det betyder dog ikke, at der nu er tale om en sikker bund. Der er fortsat en ganske stor risiko for, at der kun er tale om en modreaktion opad, og at et nyt prisskred er på vej. Det er i hvert fald en risiko, så længe 12915 niv. bremser opad. Hvis prisen falder igen, så er der et udregnet punkt på 8200 niv., der bliver næste potentielle mål.





