Der blev skabt 202.000 nye jobs i USA i december
Posted af John Yde, 08/01/2020

Ifølge ADP blev der skabt 202.000 nye jobs i USA uden for landbruget i december (de grønne søjler). Det tal var bedre end ventet, men skal nok vurderes i forhold til, at det officielle tal for ændringen i beskæftigelsen allerede for november viste en stigning til 266.000 personer (den hvide linie). Måske er december tallet derfor en regulering i forhold til stigningen i november.





