Ugentligt topsignal i tømmer futuren i USA
Posted af John Yde, 19/05/2021

Den amerikanske tømmerpris har været stærkt stigende i en længere periode. Kigger vi på den aktuelle tømmer future på Chicago Mercantile Exchange, som hedder juli 2021, så var der i sidste uge et klart topsignal inden for den lysegule ramme. Dette topsignal (“key-reversal”) går på, at prisen stiger over ugen for at falde mod slutningen og lukke lavt – som minimum under forrige uges lukkepris. Det er i sidste uge opnået ved, at prisen endda sluttede under den laveste pris for forrige uge. Det kan således på baggrund af yderligere prisfald i indeværende uge markere en vending i tendensen. Der er også lang vej ned til den lange trend i form af 50 ugers gl. gns., som vi først finder ved 671 niv.





