Er bitcoin ved at etablere en nedadrettet trend?
Posted af John Yde, 07/06/2021

Indtil videre er der kun tre faser nedad fra toppen i bitcoin siden midten af april. Men der er flere antydninger af, at markedet er ved at producere 5 faser nedad, som angivet i grafen herover, og det vil i givet fald signalere, at der nu er tale om en trendfase nedad. Det passer i givet fald også med, at kursen siden midten af maj har vist konsolidering under 200 dages gl. gns. Det har i den kortsigtede graf herover udmøntet sig i et triangulært mønster markeret med 4. Det kan føre til næste fase nedad (fase 5), som kan ramme 22000 niv. Det vil i givet fald både være et niveau, som relaterer sig til hele opturen siden marts 2020 og til de 5 faser ned siden april 2021. Hvis vi ser et prisfald til omkring 22000 niv., kan bitcoin derefter korrigere opad i betydelig grad. Igen med udgangspunkt i, at prisen rammer og bunder ud omkring 22000 niv., så kan vi efterfølgende se reaktion op til mellem 33400 og 37900 – måske endda 43000 niv., før næste nedtur sætter ind.





