Nvidia aktien viste “key reversal” nedad i fredags

Aktiemarkedets “darling”, Nvidia aktien, er fordoblet i pris siden nytår, og det har bragt aktien tæt på 1000 niv. Men fredag skete der noget, der måske kan ændre tendensen – i hvert fald et stykke tid. Vi så nemlig en såkaldt “key reversal” nedad (det orange felt), idet aktien nåede ny rekordtop, men sluttede dagen pænt under torsdagens slutpris. Samtidig var der tale om endnu en divergens ved toppen. Det sker, når den stigende aktiekurs ikke bliver fulgt af tilsvarende nye toppe i vores tekniske model nederst (se de modsatrettede pile). Det kan altså indikere tid for en større modreaktion. Blot en lille modreaktion vil faktisk kunne sende aktien ned mellem 725 og 662. Aktien skal dog under 604, før der er tale om en større risiko for en langsigtet top og dermed kommende test af den lange trend (200 dages gl. gns.), som vi p.t. finder lige under 500 niv. (den gule linie).