Kakao kontrakten når nye rekordhøjder

Kakao futuren når nye rekordhøjder på lige over kurs 7000. Det er en fortsættelse af optrenden, som vi skrev om for en måned siden. Men nu er der tydelige divergenser i forbindelse med kursstigningerne. De viser sig i form af de to modsatrettede pile i grafen herover. Prisen når nye højder, mens toppene i den tekniske model i bunden viser lavere og lavere toppunkter. Det er normalt et signal, der går forud for en vending i markedet. Brud på bundlinien i den viste kanal (de to parallelle stiplede linier) ved p.t. 6400 niv. kan derfor udløse en større vending og test af den mellemlange trend (50 dages gl. gns. = den grønne linie) ved p.t. 5346 eller måske endda den lange trend (200 dages gl. gns. = den gule linie) ved p.t. 4066 niv.