“An accident waiting to happen” i Vestas aktien

Vestas Wind Systems viser en svag udvikling efter nedturen i slutningen af 2017. Vi har vanskeligt ved at betegne kursstigningen siden november 2017 som andet end en korrektiv bevægelse. Den har tjent til at neutralisere den oversolgte situation i november 2017.

Der er tale om test af modstand ved 453 niv. Yderligere modstand er i 479. Så længe disse niveauer bremser opad, så er der risiko for, at markedet lægger op til et større kursfald. Et brud på 400 niv. vil være første skridt nedad, men måske skal vi bruge en månedlig slutpris derunder for at validere et signal om, at et nyt større kursfald er i gang. Vi har ikke set en slutkurs under 400 siden oktober 2015. 

Et top signal kan sende aktien under 300 – måske endda under 200 niv. Vi skal huske på, at selv om aktien nåede 632.50 i midten af 2017, så var aktien i 2012 i 23.25!