Apple aktien i en kritisk position

Gårsdagens annoncering af en opdatering af Apples styresystem var ikke nok til at begejstre investorerne, og en positiv start blev til en negativ afslutning. Det betyder samtidig, at kursen netop blev afvist ved 50 dages gl. gns. (Den røde linie i grafen herover). Det skete samtidig med afvisning ved 60 i RSI modellen nederst, og det kan sætte scenen til større nedtur, hvilket risikerer at blive skubbet i gang ved brud på støttelinien ved først 555 og derefter 526 niv. Selv om aktien er i en svag position, så viser grafen herunder, at den samlede markedsværdi af Apple aktien (rød linie) alligevel nu højere end den samlede værdi af aktiemarkederne i Spanien, Portugal og Grækenland LAGT SAMMEN (blå kurve – alle tal er omregnet til USD).