Atlanta Feds. GDPNow på -1,8% (eller +0,2%)

US Atlanta Feds. udregning af det amerikanske bruttonationalprodukt for 1. kvartal 2025 viser nu -1,8% vækstrate baseret på den originale model udviklet af afdelingen (den grønne linie).

Men man har nu fra marts taget en revideret model i brug, som tager højde for importen og eksporten af guld i beregningen af betalingsbalancen. Denne justering giver p.t. en ret markant ændring til en vækstrate på +0,2% (den stiplede grønne linie).

I begge tilfælde er tallet dog langt under konsenssus hos økonomerne, som lyder på ca. 1,6% (den blå linie).