Bitcoin kan have ramt en (foreløbig) top
Posted af John Yde, 05/01/2017
Den virtuelle valuta, Bitcoin, er steget betydeligt siden medio 2016, og stigningen fortsatte efter nytåret, idet kursen i dag nåede lige over 1160 niv. (den hvide kurve). Men måske markerer det nu en top. I hvert fald er der en betydelig sammenhæng mellem udviklingen i den virtuelle valuta og så udviklingen i dollaren i forhold til den kinesiske yuan (den gule linie).
Der er tale om en markant reaktion nedad i USD/CNY, som altså indikerer en relativ svækkelse af dollaren. Det hænger bl.a. sammen med en betydelig stigning i dag til dag renten på yuan, der nu er over 44% (den blå linie).






