Kinas arbejdsløshedstal er værdiløse

20150822_woc469

Den officielle kinesiske arbejdsløshed ligger på 4.1%. Den har ligget helt uændret siden slutningen af 2010 og har kun svinget mellem 4.0% og 4.3% siden 2002. Det er påfaldende, at arbejdsløsheden ikke svinger mere, når det samtidigt tages i betragtning, at der Kina har været igennem Finanskrisen i 2007-2009. Derfor stiller det spørgsmålstegn ved validiteten af de kinesiske tal. National Bureau of Economic Research (NBER) har forsøgt at lave et alternativt jobindex, der viser en gennemsnitlige arbejdsløshed på 10.9% og viser de normale udsving i perioden fra 2002 til 2009. Dette index er ikke ført frem til 2015. Under alle omstændigheder virker det som en for høj arbejdsløshed i en økonomi, der har været præget af et opadrettet lønpres, der er tegn på, at økonomien er tættere på fuld beskæftigelse. En anden opgørelse estimerer en arbejdsløshed på 5.1% i den nuværende situation. Det er svært at finde et præcist svar på den faktuelle arbejdsløshed, men den officielle statistik er værdiløs.