Topmønster i det amerikanske aktieindeks S & P 500

S & P 500

Det brede amerikanske aktieindeks S & P 500 er i en klar nedtrend med et afslutningsprismønster af skulder-hoved-skulder typen. Vi har tidligere beskrevet den tekniske udvikling i Apple efter samme principper. Vi viser denne gang også en variant i adfærdsmodellen RSI. Det er en variant som ikke mange tekniske analytikere er klar over.
Det første tegn på, at en vendingsfase er på vej er som oftest en divergens. Vi beskriver den som værende negativ. I en bundfase kalder vi det en positiv divergens, men den korrekte måde at beskrive den på er konvergens. Som det fremgår af chartet over S & P 500, ser vi stigende aktiekurser ved den blå pil. Ser vi nede i adfærdsmodellen RSI (9 uger) ser vi faldende værdier i denne model. Det er en negativ divergens. Ser man lidt nøjere efter, består venstre skulder af en 1. divergens. Det fører til en korrektion. Bevægelsen fra støttelinien i H og den tilhørende stigning udgør en masse divergenssignaler. Den blå linie fortsætter sit fald i RSI. Det betyder, at vi har markante divergenssignaler eller man kan udtrykke det på den måde, at markedet mangler opadgående momentum. Forstil dig, at du kaster en kuglepen op i luften. Momentum er stærkest,  når kuglepennen slipper hånden. På vejen op begynder kuglepennen af miste momentum og til sidst får vi en vendingsfase. Det får vi,  når kursen bryder ned igennem 50 ugers glidende gennemsnit. Som man kan se af chartet er der også en grøn pil. I selve indekset er denne tegnet gennem de 2 bundpunkter i korrektionerne. Disse ligger højere, men nede i RSI modellen ligger de lavere. Det betyder, at der også her er divergens mellem indekset og RSI. Denne divergens kaldes en bear set-up. D.v.s. den næste opadgående bevægelse kan blive den sidste, inden markedet vil fuldende sit afslutningsprismønster. I adfærdsmodellen får vi en test af 60. Den går lige over. I den bevægelse går kursen også lige over 50 ugers glidende gennemsnit. Men vi ser ingen opadgående momentum, fordi vi har fået en advarsel om, at den næste opadgående bevægelse er den sidste, inden markedet fuldender sit SHS prismønster. Det sker ved en lukkepris under 1935. Da det er et ugechart, skal det ske en fredag. Prisobjektivet på faldet bliver minimum fra toppen af hovedet til halslinien – ligeså meget vil markedet som minimum falde fra den på den højre skulder, d.v.s. en forventet bevægelse mod et niveau omkring 1750. Vi er i øjeblikket i et bearmarked. Den tekniske definition på et bearmarked er lavere toppe og lavere bunde. Det har vi fået. Toppen ved den højre skulder ligger lavere end toppen af hovedet (H). Vi har også en lavere bund. Den skal ligge under korrektionen ved dannelsen af den højre skulder. Det gør den.
I forbindelse med SHS prismønstre er det vigtigt at vide, at et opadgående brud på halslinien som oftest vil føre til en markant stigning over den gamle top ved H. Derfor skal markedsdeltagere, der fortsat tror på en opadgående tendens håbe på et brud på 1935 trendlinien.