Er deflationen på vej i USA? Generationerne begår de samme fejl!

Inflation 1871

 

Bag ved ethvert billede af et chart ligger menneskelig adfærd. Bolig- og kreditbobler har det med at gentage sig i historisk sammenhæng. Siden 1814 er det sandsynligvis 4. gang vi har en bolig- og kreditboble. Vi har vist konsekvenserne af en bolig- og kreditboble på forbrugerpriserne i USA. Vi ved jo, at inflation og rente hænger sammen. Den værste krise i USA`s økonomiske historie er bolig- og kreditboblen fra 1873-1879. Denne kontraktion varede i 65 måneder. Det amerikanske boligindeks faldt fra ca. 35 til 3. 1930er kontraktionen startede egentlig i 1925, hvor boligindekset toppede lige under 400 og sluttede i 14. Vi har ikke data for 1814, men vi kan læse os frem til, at der var tale om en spekulationsboble. Konsekvensen af bolig- og kreditboble var i 1870erne deflation, hvor den cykliske udvikling bevæger sig under ligevægt (se chartet). Samme situation så vi i 1930erne. Vi ser nu, at vor cykliske udvikling ligger lige på ligevægtslinien. Situationen antyder, at vi står overfor en periode med deflation. Da vore mere kortsigtede konjunkturmodeller antyder en “slow down”, bekræfter det vor antagelse om, at et deflationsscenarie er på vej. Nogle vil hævde, at tiderne er anderledes, javel, men det er menneskets adfærd ikke. Frygt og griskhed vil altid bestå som en del af menneskets adfærd.