En rentestigning i USA er en ‘fejl’

Posted af John Yde, 17/08/2015

Det er meget svært at se de økonomiske argumenter for, at den amerikanske centralbank (Fed.) skal sætte renten op i 2015. Fed. har tidligere meldt ud, at udviklingen på arbejdsmarkedet og et inflationsmål på 2% er pejlemærkerne for renteudviklingen. Inflationen ligger på 0.2% i juni og vil falde yderligere med seneste fald i råvarepriserne. Kerneinflationen uden energi og fødevarer er Fed.’s foretrukne inflationsmål, og den ligger på 1.77%. Den cykliske udvikling for kerneinflationen er vist ovenfor. Den er faldet under nullinien til en fase, hvor inflationen i gennemsnit ligger under 2% (se røde tal). I denne fase er der større sandsynlighed for, at kerneinflationen aftager, end at den stiger. Fed. virker også bevidste om, at inflationen ikke er noget problem. Det er i hvert fald påfaldende, at Fed. pludselig har fraveget inflationsmålet, som pejlemærke for den første rentestigning, og kun betinger det på beskæftigelsen. Selvom Fed. udelukkende styrer efter beskæftigelsen, er det svært at se argumentet for en rentestigning. Den officielle arbejdsløshed er markant forbedret i de seneste 6 år. Det samme er ikke tilfældet i den såkaldte beskæftigelses ratio, der er antallet i beskæftigelse i forhold til alle amerikanere i den arbejdsdygtige alder. Den ligger på niveau med midten af 80’erne og langt de tidligere højdepunkter. Derfor ses heller ikke noget lønpres i USA, der til siger en rentestigning. En rentestigning i USA kan være bekvem for rentemedlemmerne, der sidder med en indgroet frygt for at være for langsomme med at sætte en historisk lav rente op. Det er ikke et økonomisk rationelt argument – det er følelser. Fed. risikerer at begå en ‘fejl’ med en rentestigning. Det risikerer at øge hastigheden af den nuværende opbremsning i den amerikanske økonomi og vejen frem mod en ny recession, der vil indtræffe inden for 2 år. Derfor kan de senere blive tvunget til at sætte renten ned igen.