Den britiske inflation faldt igen i marts

Den britiske inflationsrate faldt til 2,5% i marts (den hvide kurve) efter en stigning i forbrugerpriserne på 0,1% over måneden (de gule søjler). Tallene var lavere end forventet. Kigger vi på kernedelen af inflationen, så faldt den faktisk til 2,3% (den blå linie). 

Den røde linie i grafen viser udviklingen i den effektive valutakurs for pundet udregnet af Bank of England. Stigning i kurven betyder en lavere pund kurs og omvendt. Det er tydeligt, at der er en tydelig sammenhæng mellem faldende pundkurs og højere inflation. Stigningen i pundet lige nu er med til at sende inflationen nedad.