Den græske byggeindustri er fortsat underdrejet

greece240816

Den hvide kurve herover viser udviklingen i det græske bygge index på kvartalsbasis siden 1995. Indexet steg til et niveau tæt på 200 i 2006, hvor optimismen var på sit højeste. Boomet op til 2004 kan sandsynligvis for en stor dels vedkommende tilskrives byggeri op til Grækenlands afholdelse af OL i 2004.

Men finanskrisen og den efterfølgende gældskrise satte en stopper for “byggeboblen”, der bristede og fortsat “brister”, idet intet tyder på, at vi er ved bunden, selv om indexet er faldet til 30.7 i 1. kvartal (den hvide kurve).

Ekathimerini.com skriver nemlig, at der iflg. de seneste oplysninger kun blev bygget 2.751 boliger i hele Grækenland i de første 4 måneder.

Det kan også betyde, at det kan blive vanskeligt at se yderligere stigninger i væksten, der på årsbasis i 2. kvartal var på -0,1% (den gule kurve). Normalt er der jo en ganske god sammenhæng mellem udviklingen i boligmarkedet og BNP væksten