Det kan udvikle sig til en triangel i DSV aktien

Der er tale om et indsnævrende interval i DSV aktien siden toppen i januar måned. Det har indtil videre fastlåst aktien mellem 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie). Disse trendmodeller er nogenlunde sammenfaldende med de linier, der i givet fald omkranser trianglen på hhv. 478 og 459 niv. Der er tale om de nødvendige 5 faser (a-b-c-d-e), som en triangel består af. 

Det betyder, at der er chance for at se et udbrud opad, da triangler per definition er fortsættelsesmønstre. Det kan altså sende DSV aktien over 512.80 toppen fra januar. Men det kræver, at min. 459 holder forinden – ellers risikerer fortsættelsesmønstret at blive ændret til et topmønster.