Det saudi arabiske aktieindex i en højst kritisk situation

Det saudi arabiske aktiemarked er i en kritisk situation. Faktisk blev første skridt nedad taget efter, at indexet ramte det vigtige 61.8% niveau ved 8411 i juli måned. Efterfølgende brud nedad via den røde stiplede bundlinie var en advarsel om, at den opadrettede korerktion siden oktober 2016 var overstået. Markedet forsøgte at generobre linien i starten af oktober, men så dukkede krisen op med Tyrkiet omkring konsulatet og det påståede drab. 

Derfor må vi indtil videre konkludere, at det ligner en trendfase nedad siden midten af 2014 og en efterfølgende korrektion fra oktober 2016 til juli 2018. Risikoen er således, at indexet er på vej til at genoptage den nedadrettede trend fra 2014, hvilket kan true bunden fra 2016 omkring 5350 niv. for test af 4000 niv.