ECB forhøjer renten med 0,5% som forventet
Posted af John Yde, 02/02/2023

Den europæiske centralbank (ECB) forhøjede som ventet renten med 0,5% til en repo rente på 3,0% (den hvide kurve). Inflationen i eurozonen er godt nok på vej nedad og faldt mere end ventet i januar til 8,5% (den gule kurve). Men den er fortsat meget langt fra målet omkring 2%.
Man vil fortsætte med at reinvestere i forhold til de opkøbte obligationer frem til udgangen af februar, hvorefter man vil nedbringe opkøbet med 15 mia. € per måned frem til udgangen af juni, hvorefter man vil tage stilling til de fremtidige behov.
Pressemeddelelsen kan læses via linket herunder:
ECB præsident, Christine Lagarde, holder pressekonference kl. 14.45, som kan følges live via videolinket herunder:





