Faldende boligpriser og byggeri i Kina presser jernmalmprisen
Posted af John Yde, 19/11/2014
Den seneste opgørelse af de kinesiske boligpriser viser, at priserne falder i 64 ud af de 70 største byer i oktober. Det gennemsnitlige årlige prisfald ligger på 2.6% i oktober. Der har samtidigt været tale om et fald i antallet af nystartet boligbyggeri i de første 3 kvartaler af 2014. Da jern og stål indgår som en vigtig del af byggeriet, har det også haft en afsmittende effekt på prisudviklingen i jernmalm, som er faldet med 50% i løbet af 2014 sideløbende med en stigning i de kinesiske lagre af jernmalm.





