Slide
Få mere ud af din formue
Demetra KL
Slide
Udnyt dit økonomiske potentiale
Uvildig finansiel rådgivning
Slide
Få overblik og overskud
Landbrugsrådgivning
Slide
Bliv klogere på markederne
Gratis prøveabonnement

FAQ

Generelt

Hvordan fastsættes værdien (indre værdi) af investeringsbeviserne?

Indre værdi er bestemt af, hvordan kurserne udvikler sig på de værdipapirer, som investeringsforeningen har investeret i.

Demetra Fondsmæglerselskab eller andre kan ikke påvirke indre værdi, der beregnes af foreningens administrator.

Prisen bliver udregnet tre gange dagligt (kl. 10.00,  kl. 12.00 og kl. 16.00) eller hyppigere, hvis kurserne på de underliggende papirer stiger eller falder meget i det mellemliggende tidsrum.

Eksempel:

Du køber et investeringsbevis i dag til kr. 100. De kr. 100 bliver investeret således: henholdsvis kr. 70 i globale aktier og kr. 30 i danske obligationer – altså en samlet værdi på kr. 100, hvilket kaldes ’indre værdi’.

Dagen efter stiger kursen på de globale aktier til kr. 80. Det giver en værdi af dit investeringsbevis på kr. 80 (aktier) + kr. 30 (obligationer) = kr. 110 – ’indre værdi’ er altså kr. 110.

Hvordan fastsættes købs- og salgskursen på investeringsbeviserne?

Selvom Demetra KL er børsnoteret, er det ikke de normale udbuds- og efterspørgselskræfter, der bestemmer kursen. For i modsætning til andre børsnoterede værdipapirer kan en investeringsforening udstede nye andele, hvis der er efterspørgsel, eller indløse andele, hvis investorer vil af med deres investeringsbeviser.

Prisfastsættelsen tager derfor udgangspunkt i den ’indre værdi’ i investeringsforeningen. Flere gange dagligt beregner administratoren den ’indre værdi’ i foreningen. Dette sker ved at hente opdaterede børskurser på de værdipapirer, afdelingen har investeret i, og beregne den samlede værdi.

Købs- og salgskursen bliver fastsat ud fra ’indre værdi’, der er værdien af dit investeringsbevis, efter følgende princip: Købskursen er værdien af investeringsbeviset (’indre værdi’) plus 1,5% (emissionstillæg). Salgskursen er værdien af investeringsbeviset (’indre værdi’) fratrukket 0,25% (indløsningsfradrag).

Eksempel:

Hvis værdien af investeringsbeviset (’indre værdi’) er kr. 100, vil købskursen maksimalt være kr. 100 + kr. 1,50 = 101,50, og salgskursen vil mindst være kr. 100 – kr. 0,25 = kr. 99,75. Købskursen kan godt være mindre, og salgskursen kan godt være højere i perioder, hvilket er til din fordel.

Demetra KL har indgået en aftale med Jyske Bank som marketmaker. Det betyder, at Jyske Bank stiller bud- og udbudspriser hver dag.

Hvor stort et beløb kan jeg købe i netbanken?

Der er ingen begrænsning på, hvor stort et beløb­­ der kan handles. Der er kun forskel på, hvilken handelstype du bruger i din netbank.

Ved et større handelsbeløb kan det være nødvendigt at lave en ’markedskursordre’ eller ’limiteret ordre’ i din netbank.

Du er velkommen til at kontakte os, så hjælper vi gerne.

Hvad er sikkerheden for mine penge?

Administrationen af investeringsforeningen varetages af Fondmarket, der sikrer, at al gældende lovgivning fra Finanstilsynet bliver overholdt. Deriblandt din investorbeskyttelse. Derfor er investeringen lige så sikker som alle andre danske investeringsforeninger.

Risikoen ligger i de kursbevægelser, der sker på de aktier og obligationer, der er investeret i.

Fundmarket forvalter ’Demetra KL’. Er det ikke Demetras egen investeringsforening?

En investeringsforening er en selvstændig juridisk enhed med egen bestyrelse. Demetra KL er en del af Investeringsforeningen, som Fundmarket administrerer.

I denne afdeling fastlægger Demetra Fondsmæglerselskab strategien og står for alle køb og salg af aktier og obligationer.

Fundmarket står for alt det praktiske med beregning af ’indre værdi’ og overholdelse af lovgivningen. Fundmarket står med andre ord for ’indpakningen’ af investeringsforeningen, mens Demetra Fondsmæglerselskab styrer ’motorrummet’.

På denne måde deler vi en række omkostninger med nogle andre investeringsafdelinger, som Demetra KL ellers ikke har noget til fælles med.

Skiftes der ofte strategi i Demetra KL?

Investeringsstrategien er baseret på langsigtede modeller. Det betyder, at der typisk er lang tid imellem handlerne i Demetra KL.

Der kan dog forekomme signaler med kortere tidsintervaller, som vi naturligvis er nødsagede til at følge.

Demetra Fondsmæglerselskab har ingen interesse i, at Demetra KL omsætter værdipapirer. Demetra tjener alene på rådgivning af investeringsforeningen.

Er det ikke ren spekulation at gå ind og ud af aktier?

Man ser tit store spreads og lav omsætning på investeringsforeninger. Er det ikke også tilfældet for Demetra KL?

Vi har indgået en aftale med Jyske Bank som marketmaker i foreningen. Det betyder, at banken altid stiller priser på InvesteringsForeningsBørsen/Nasdaq OMX for et vist beløb.

Det gælder også for Demetra KL – som med mange andre investeringsforeninger – at den største del af omsætningen sker via emission og indløsning. Vi oplever løbende efterspørgsel efter Demetra KL, og derfor udsteder vi løbende nye investeringsforeningsbeviser, som sælges til investorerne.

Omkostningen ved emission fremgår bl.a. af vores faktaark og er p.t. 1,50%. Omkostningen ved indløsning er 0,25%.

Skal du handle for mere end 5 mio. kr., er du altid velkommen til at kontakte Demetra Fondsmæglerselskab.

Går jeg ikke glip af afkast, når foreningen er ude af aktier?

Investeringsstrategien bygger på langsigtede modeller, der har bevist deres værd over tid. Det betyder også, at vi indimellem helt går ud af aktier.

Nogle investorer er bange for at miste afkast ved at forlade aktier, men vi mener, det er vigtigere at forsvare kapitalen.

Modellen sikrer dog også, at vi kommer ind i aktier igen. Dermed risikerer vi ikke, at markedet ’kører fra’ os.

Også til virksomhedsordningen?

Demetra KL udbetaler ikke udbytte, og derfor kan du også investere i den for midler i virksomhedsordningen (VSO).

Er det ikke svært at komme ind og ud?

Man ser tit store spreads og lav omsætning på investeringsforeninger. Er det ikke også tilfældet for Demetra KL?

Vi har indgået en aftale med Jyske Bank som marketmaker i foreningen. Det betyder de altid stiller priser på Investeringsforeningsbørsen/Nasdaq OMX for et vist beløb.

Det gælder også for Demetra KL – som med mange andre investeringsforeninger – at den største del af omsætningen sker via emission og indløsning. Vi oplever løbende efterspørgsel efter Demetra KL og derfor udsteder vi løbende nye investeringsforeningsbeviser som sælges til investorerne.

Omkostningen ved emission fremgår blandt andet af vores faktaark og er p.t. 1,50%. Omkostningen ved indløsning er 0,25%.

Skal du handle for mere end 5 mio. kroner er du altid velkommen til at kontakte Demetra Fondsmæglerselskab.

Hvordan køber jeg via min bank?

Hvis du vil investere i Demetra KL via din netbank, skal du finde foreningen via navnet eller fondskoden.

Investeringsforeningen Demetra KL er børsnoteret, og du kan købe investeringsbeviserne gennem din netbank eller bank. Husk at tjekke den aktuelle kurs på Investerings Forenings Børsen inden handel. Vi har konstateret stor forskel i kunders købspris og den reelle pris på Demetra Kl, når handler gennemføres.

Jyske Bank er marketmaker og stiller priser i tidsrummet 9:30-17:00 (vejledende). Udenfor dette tidsrum afhænger priserne af din bank og/eller andre markedsdeltagere.

I mange netbanker kan det dog være vanskeligt at finde investeringsforeninger, som banken ikke samarbejder med. Du skal derfor søge efter foreningen via enten navn eller fondskoden.

Det er forskelligt, hvordan der kan søges på Demetra, afhængig af hvilket pengeinstitut du bruger. I nogle pengeinstitutter kan der søges på fondskoden DK0060511897 eller 60511897. I andre pengeinstitutter kan der kun søges på navnet. Nedenfor gives eksempler på søgeord i forskellige pengeinstitutter:

  • Alm. Brand Bank: Søg på Demetra KL
  • Jyske Bank: Søg på Demetra KL
  • Sydbank: Søg på Demetra KL
  • Nordea: Søg på Demetra KL
  • Danske Bank: Søg på Demetra KL
  • Den Jyske Sparekasse: Søg på Demetra KL, eller find foreningen via fondskoden DK0060511897

Hvis du ikke kan finde Demetra KL i din netbank, kan du kontakte din bankrådgiver og forespørge på, om Demetra KL er oprettet i pengeinstituttets netbank.

Du er altid velkommen til at kontakte Demetra ved handel i Demetra KL. Ved køb på over 5 mio. kr. kan vi også være behjælpelige med udførelse af ordren.

Hvor kan jeg følge udviklingen i Demetra KL?

Under menupunktet Afkast-Demetra viser vi i øjeblikket ’indre værdi’, vejledende indløsnings- og emissionskurser og afkastudvikling. Du kan også følge med hos Fundmarket.

Du kan desværre ikke følge Demetra KL i avisernes kurslister. Det skyldes for nogles vedkommende, at man skal betale for at få vist sine oplysninger, og for andres, at de ikke har plads i avisen.

Har du købt Demetra KL, kan du selvfølgelig følge med i din netbank.

Der er også andre muligheder for at følge Demetra KL på internettet – flere af dem giver dig også mulighed for at få realtids informationer.

Foruden denne side  kan du følge os på:

I appen Værdipapirer på iPhone – som får data fra Yahoo – kan du også finde Demetra KL. Du skal blot søge efter ’Demetra’ og tilføje os til listen.

Har du adgang til Reuters eller Bloomberg, kan du naturligvis også finde oplysninger om Demetra KL der.

Hvad er omkostningerne?

Med god grund er der blandt investorer stor fokus på omkostninger i investeringsforeningerne. Vi forsøger at spille med åbne kort – også på dette område.

Når du køber andele i Demetra KL, betales der omkostninger til din bank samt emissionsomkostninger.

Emissionsomkostningerne er et estimat over foreningens omkostninger ved at få en ny investor. Det består dels af omkostninger, foreningen vil have ved at placere de nye investerede midler, og dels af omkostninger til markedsføring. Demetra Fondsmæglerselskab står for markedsføringen af Demetra KL og modtager 0,50% af det beløb, du investerer, til dækning af disse omkostninger. Dette er Demetra Fondsmæglerselskabs eneste indtjening, når du køber andele i Demetra KL.

Omkostninger, der måtte være mindre end det opkrævede emissionstillæg, tilfalder den samlede formue.

Ligeledes er der opgjort et indløsningsfradrag, der dækker omkostningerne ved, at Demetra KL skal sælge værdipapirer for at indløse din investering.

Du kan se de til enhver tid gældende emissionstillæg og indløsningsfradrag på prospekt, eller central investorinformation.

Administrationsomkostninger

Når du ejer investeringsforeninger, betaler du omkostninger hvert år. Pengene går til at dække omkostningerne ved at drive foreningen. De består af administrationsomkostninger og handelsomkostninger – nogle er faste, mens andre afhænger af formuen i den enkelte forening. Alle omkostninger er trukket fra, før dit afkast bliver gjort op.

Administrationsomkostningerne dækker bl.a. udgifterne til depotbank, revisor, administrator, bestyrelse, offentlige afgifter, børsnotering, marketmaker og rådgivning om investeringen. I Demetra KL indgår desuden en anslået andel til dækning af investeringerne i ETF'er – som bekendt købes der ikke enkeltaktier, investering sker i stedet for gennem ETF'er. Det betyder også, at administrationsomkostningerne for de perioder, hvor Demetra KL ikke investerer i aktiemarkedet, er overvurderet.

Demetra KL er en afdeling i Investeringsforeningen Fontmarket. Det betyder i flere tilfælde lavere administrationsomkostninger.

Demetra KL betaler Demetra Fondsmæglerselskab A/S for rådgivning omkring porteføljesammensætningen. Prisen er afhængig af formuen i Demetra KL, idet der er aftalt en trappemodel, hvor omkostningen nedsættes, når formuen vokser.

Med en formue på 400 mio. er den effektive rådgivningsprovision 1,1% (beregnet 20123).

Ingen formidlingsprovision

Afdelingens rådgiver, Demetra Fondsmæglerselskab, tjener alene rådgivningsprovision. Denne er aftalt mellem afdelingens bestyrelse og Demetra, således at den relative størrelse falder, i takt med at formuen vokser. Størrelsen fremgår af prospekt og faktaark.

Handelsomkostningerne er fondens omkostninger ved at købe og sælge ETF'er og obligationer. Derudover er der omkostninger, når du selv køber og sælger investeringsforeningsbeviser. Demetra Fondsmæglerselskab tjener intet ved den løbende omsætning af værdipapirer. Al handel med værdipapirer sker med danske banker, og der betales kurtage ved omsætning af ETF'er. Demetra Fondsmæglerselskab søger løbende at minimere denne omkostning ved at have flere modparter.

Der betales ingen formidlingsprovision til banker eller andre.

Hvad er ÅOP?

Nøgletallet Årlig Omkostningsprocent (ÅOP) er et nøgletal udviklet af den danske investeringsforeningsbranche. ÅOP samler alle omkostninger ved at eje investeringsfonde. ÅOP er baseret på, at du ejer fondene i syv år, og omkostningerne ved køb og salg af investeringsforeningsbeviserne indgår i satsen.

ÅOP i Demetra KL fremgår af prospekt, faktaark og central investorinformation.

Hvad investerer Demetra KL i?

Obligationer

Vi kan investere i danske statsobligationer. Afhængig af situationen har vi en portefølje af stats- og/eller realkreditobligationer. Varigheden vælges i forhold til trenden på renten. Er renten faldende, har vi en høj varighed, og omvendt, hvis renten er stigende.

Aktier

Når vi køber aktier, køber vi globale aktier. Det gør vi via såkaldte ETF’er, der er en slags billige investeringsforeninger. På den måde opnår vi en spredning på globale aktier i en handel og meget lave priser. Samtidig er de meget likvide, så det er nemt for os at købe og sælge.

Vi køber udenlandske ETF’er, da der ikke findes konkurrencedygtige danske alternativer. Samtidig foretrækker vi de ETF’er, der fysisk investerer i aktier. Der findes også ETF’er, der opnår deres eksponering mod globale aktier via finansielle instrumenter, men dem går vi uden_om, når vi vil have aktier. Når vi går short i aktier, er vi dog nødt til at bruge ETF’er baseret på finansielle instrumenter.

Når vi investerer i udenlandske ETF’er, får vi naturligvis en valutarisiko, men det er en risiko, vi alligevel får ved investering i globale aktier. Vi afdækker ikke valutarisikoen på vores aktieeksponering.

Handel med værdipapirer

Hver gang vi handler værdipapirer, bruger vi forskellige modparter. Vi spørger typisk om priser hos flere banker og har indgået fordelagtige aftaler om kurtage. Demetra Fondsmæglerselskab har ingen indtjening ved handel i Demetra KL, hvorfor vi har fælles interesser med investorerne om at sikre så lave omkostninger som muligt. Du kan læse mere om omkostningerne her.

hvordaninvesteres