Fed. fastholder renten, men anlægger en blød linie
Posted af John Yde, 20/06/2019

Den amerikanske centralbank fastholdt som ventet Fed. funds satsen på mellem 2,25% og 2,5% (den hvide kurve). Inflationen er faldende og var i maj på 1,8% (den gule kurve). Man anlægger en blød linie fra centralbanken, idet man er parat til at være tålmodig med inflationen.
I forbindelse med det netop afholdte FOMC møde fremlagde man plancher, der viser Feds. forventninger til bl.a. vækst og inflation. Selv om man har opjusteret vækstforventningerne marginalt, så har man nedjusteret forventningerne til inflationen, og det kan være et centralt punkt for renten.
I dette materiale fremgår det, at medlemmerne af Feds. pengepolitiske råd har justeret forventningerne til Fed. funds renten i 2019 fra 2,4%-2,6% i marts til 1,9%-2,4% i det netop udsendte materiale. Prognosen fra Fed. kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Man kan se eller gense centralbankchef Jerome Powells pressekonference i videoen herunder:
Erklæringen fra FOMC mødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:






