Følger Tyskland i Japans fodspor?

demografi170315

Den demografiske udvikling er utrolig vigtig for et lands vækstmuligheder. Japan er et stærkt eksempel på dette. Befolkningstallet i den arbejdsduelige alder er iflg. OECD siden 1995 faldet fra over 87 mio. til nu under 80 mio. personer (den hvide kurve øverst). Det var også starten på den aktuelle periode med langt lavere vækstrater, hvilket de rød/grønne søjler øverst er udtryk for. Fra en vækstrate tidlligere på 10% eller højere, så er væksten nu vanskelig at drive over 2%. Spørgsmålet er så, om det samme er på vej til at ske i Tyskland, hvor befolkningen i den arbejdsduelige alder siden 1999 er faldet fra lige under 56 mio. til nu 53,6 mio. (den gule kurve nederst). Indtil videre har det dog ikke haft den samme indvirkning på væksten (de rød/grønne søjler nederst), der dog heller ikke før 1990 var over 5%.