ECB forskubber markedet for virksomhedsobligationer

corp090616

Bloomberg skriver, at ECB iflg. kilder er gået i gang med at opkøbe virksomhedsobligationer i forbindelse med centralbankens omfattende opkøbsprogram. Grafen herover fra BloombergBriefs viser udviklingen i renten på euro virksomhedsobligationer af god kvalitet.

Ifølge unavngivne kilder skulle gårsdagens opkøb være sket i bl.a. italienske Telecom Italia og spanske Telefonica. Det gælder f.eks. for Telecom Italia, at man i givet fald køber op i papirer, som ikke har højeste rating. Faktisk er selskabet hos både Moody’s og S&P under det, man betegner som “investment grade”.

Dermed risikerer man yderligere at være havnet på en glidebane, som jo kan føre til, at centralbanken risikerer at lide tab. Man er i hvert fald nødt til at se på risikoen for dette.

Desuden anfører Bloomberg, at det nye tiltag sandsynligvis giver mindre generel stimulans, men at det derimod risikerer at få rente på enkelte papirer til at flukturere uden sammenhæng med markedet i øvrigt, hvilket altså kan vise sig at være konkurrence forvridende.