Er det amerikanske boligsalg så fantastisk?

home250516

Jep, det amerikanske salg af nye boliger steg mere end ventet. Jep, det er på vej opad siden 2011, som den hvide kurve viser.

Men det sker fra det voldsomme kollaps fra 2005, hvor der blev solgt næsten 1,4 mio. nye boliger, til 2011, hvor der kun blev solgt 270.000.

Samtidig skal man huske på, at den amerikanske befolkning viser en støt stigende udvikling. Den gule linie viser udviklingen i befolkningen, der iflg. IMF per ultimo 2016 var på 322,5 mio. personer.

Desuden viser den røde linie, at gennemsnittet over hele perioden siden 1963 var  på 652.000 enheder, og så bliver aprils tal på 619.000 pludselig sat i et andet perspektiv. Vi er altså ikke en gang tilbage ved gennemsnittet siden 1963!