Novo aktien i sidelæns interval

novo020216

Novo B aktien befinder sig i et sidelæns interval siden toppen i starten af august måned. Det sker inden for rammerne af de viste stiplede linier. Sådanne sidelæns intervaller (triangler) er normalt pauser, før trenden, der gik forud, bliver reetableret. Det giver altså Novo chance for at levere en ny højere top over august toppen.

Men der er naturligvis et par forhold, som skal opfyldes for at validere mønstret. Vi skal således se min. 352.50-354.00 niv. holde, før vi ser brud opad via først 392.75 og derefter toplinien i nu 404.75. Det peger i så fald på kort sig mod 420 niv.

Brud på 352.50 advarer om, at mønstret skifter type, og det risikerer i så fald at tvinge aktien yderligere nedad og også under august bunden i 339.30.