S&P nedjusterer amerikanske olieselskaber

exxon030216

Financial Times skriver, at det internationale analysebureau, Standard & Poors, har nedjusteret flere amerikanske olieselskaber – nogle til tæt på “junk” status. Det største amerikanske selskab, ExxonMobil, er indtil videre kun et ud af tre selskaber, der stadigvæk har AAA-status.

ExxonMobil er sat på watch for en mulig nedjustering inden for de kommende 90 dage. Grafen herover viser ExxonMobil aktien, der er i en nedadrettet trend, der netop er blevet bekræftet igen ved, at aktien er korrigere op til men ikke over 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie).

Desuden ramte stigningen i starten af november undersiden af den tidligere støttelinie, som skiftede rolle til modstandslinie, da aktien dykkede under linien i juli 2015.

Hvis kursen falder yderligere og bryder den vandrette “halslinie” på 67 niv., så udløses et klassisk topmønster siden starten af 2011, og det mønster indikerer en større nedtrend forude af mindst samme størrelse som højden i mønstret. Det er i grafen angivet som de to blå pile, der peger ned til min. 42-43 niv. – måske endnu lavere.

Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):

Financial Times artikel