Ikke billede af en økonomi i fremgang

us050116

Gårsdagens ISM tal fra USA synes igen at understrege, at den amerikanske centralbank sandsynligvis er kommet for sent med sin renteforhøjelse. Et nyt fald i ISM indexet til 48.2 (den hvide kurve) indikerer økonomisk tilbagegang.

Dette billede bliver ikke mindre alvorligt af, at beskæftigelses komponenten faldt til 48.1, og at prisindexet er helt nede på 33.5.

ISM indexet advarer om, at den økonomiske vækst i USA er aftagende. Den blev senest for 3. kvartal opgjort til 2,1% p.a. (den gule kurve).

ISM indexet og underkomponenterne må samtidig også betragtes som en advarsel til aktiemarkedet. Udviklingen i S&P 500 indexet er vist som den blå linie.