Er dollaren klar til at vise ny optrend?

usd190515

Vi ser mulighed for, at dollaren er i færd med at afslutte den nedadrettede korrektion, der startede i marts måned. Grafen herover viser udviklingen i dollar indexet (den blå linie), der består af en vægtning af seks dollarkryds. Den rød/grønne kurve viser de spekulative nettopositioner i det amerikanske futuresmarked. Der er fortsat en stor tiltro til optrend i dollaren, men der er nu tale om en reduktion af overvægten af købspositioner fra 80.000 til ca. 55.000. Og det er måske nok til at få optrenden til at kunne blive genoptaget. Det kan være med til at lokke nye købere til. Den tidligere stærkt overkøbte tekniske position (den røde cirkel nederst) er også blevet neutraliseret, og vi forventer generelt, at denne kurve vil holde sig over den vandrette neutrale nullinie.