Hold fast i variabel rente!

Da jeg var dreng havde min bror en T-shirt med teksten:
eatshit
Det slogan kunne man måske bruge om lange realkreditlån i disse dage. I hvert fald prøver mange at markedsføre dem som interessante – blandt andet fordi alle de andre også vælger dem.

En analyse fra Seges (se den her, men kræver abonnement) har været med til at sætte fokus på fastforrentede lån i landbruget. Der har været artikler i Børsen, Maskinbladet og i dag også i Effektivt Landbrug.

segesrentestigning
I onsdagens Børsen kunne DLR stolt fortælle at over halvdelen af deres kunder nu havde valgt at skifte til lange realkreditlån. Spørgsmålet er selvfølgelig om skiftet baserede sig på rådgivning eller det faktum, at DLR sidste år forhøjede bidraget til fleks-lån? Dengang citerede Effektivt Landbrug blandt andet DLR for:

Vi vil gerne have så mange som muligt til at flytte fra F1-belåning til lån baseret på længereløbende obligationer – som minimum tre år. Formålet er at sikre vores rating.

Ifølge Børsen har Seges beregnet at landbruget vil kunne spare 25 mia. på restgælden hvis renten stiger 1%-point, hvis man omlægger til fastforrentet nu. En endog stor besparelse, der er mere end de sidste 10 års indtjening i landbruget, fremhæves det.

Prisen for denne mulige rabat på gælden er dog ganske anseelig. Mer-renten vil udgøre ca 6 mia. om året ved finansiering i en 30 årig 2%. Penge I skal tage ud af driften og likviditeten. Endelig er det også vigtigt at rentestigningen og konverteringen sker inden fire år, da besparelsen ellers er spist op af den højere rente.

Skulle renten stige er lykken dog ikke fuldendt. For selvom man barberer 25 mia af restgælden, vil den samlede renteudgift stadig være højere efter konvertering til et 3% lån.

Det overrasker sikkert ikke vore faste læsere, men vi mener ikke landmænd skal overveje fastforrentede lån endnu. Desuden er der stor sammenhæng mellem renten og landbrugets produkter, hvorfor I påfører Jer renterisiko ved at låse renten.

kommentarefflandbrug