Flere store byer i USA end i Europa
Posted af John Yde, 16/10/2012
Grafen herover fra The Economist viser befolkningens distribuering på de 50 største byer i USA og Europa. Y-aksen angiver indbyggertallet i millioner per 2009 eller senere. USAs kurve er over den europæiske. Den indsatte figur viser samtidig, at de største byer udgør en større andel af BNP i USA, end indbyggertallet umiddelbart indikerer. Befolkningen i de større byer i USA udgør over 80% af det samlede BNP, men udgør lige under 80% af indbyggertallet. I Europa står de større byer for knap 65% af BNP og udgør under 60% af indbyggertallet.