Grækenland uden chance for at nedbringe statsgælden

debt to gdp greece_0

 

Grækenland har en gældandel på 170% af BNP. Den vil formodentlig vokse til 200% af BNP med den nye hjælpepakke. Med den nuværende gældsandel, skal det græske BNP være 1.7 gange større end den rente, der skal betales på statsgælden, for at holde gældsandelen konstant. Fakta er, at den bedste 5 årige vækstperiode i BNP siden 1970 har været 1.5%, mens den gennemsnitlige vækstrate fra 1970- 2015 har været 0.46%. Siden 1997 har den laveste 10 årige statsrente i en 5 årig periode været på 3.41% og gennemsnittet har været 7.5%. Dermed ser det allerede svært ud. I grafikken ovenfor er der skitseret 2 scenarier under forudsætning af, at det græske statsbudget balancerer. I det bedst tænkelige scenarie (grønne søjler) bliver BNP væksten sat til 2.74% (den bedste 1 årige vækstperiode i Grækenland siden 1970) og renten til det laveste niveau på 3.58%. Det andet scenarie er en vækstprocent svarende til gennemsnittet på 0.46% og en rente på 7.5%. I dette mere sandsynlige scenarie vil den græske gældsandel vokse til 336% over de næste 10 år. Derfor er det med rette, at IMF påpeger, at noget af den græske gæld skal afskrives, hvis det skal være realistisk for Grækenland at komme på højkant igen.