Højere inflation i USA

Gårsdagens amerikanske inflationstal viste en stigning til 3,5% for marts (den hvide kurve). Dermed har den overhalet UK inflationen på 3,4% (den blå linie), der godt nok er fra februar måned. Den bevæger sig også modsat faldet i inflationen i eurozonen, der er nede på 2,4% (den gule linie). Inflationsforskellen mellem USA og eurozonen er nu øget til 1,1% (de rød/grønne søjler nederst). Det er med til at udvide renteforskellen i dollarens favør til 2% (den hvide kurve nederst), og det er med til at styrke dollaren p.t.