Hvordan fastsættes værdien (indre værdi) af investeringsbeviserne

Indre værdi er bestemt af, hvordan kurserne udvikler sig på de værdipapirer, som investeringsforeningen har investeret i.

Demetra Fondsmæglerselskab eller andre kan ikke påvirke indre værdi der beregnes af foreningens administrator, Nykredit Portefølje Administration.

Prisen bliver udregnet 3 gange dagligt (kl. 10.00,  kl. 12.00 og kl. 16.00) og hyppigere, hvis kurserne på de underliggende papirer stiger eller falder meget i det mellemliggende tidsrum.

Eksempel:

Du køber 1 investeringsbevis i dag til kr. 100.  De kr. 100 bliver investeret henholdsvis i kr. 70 i globale aktier og kr. 30 i danske obligationer – altså en samlet værdi på kr. 100, hvilket kaldes ’indre værdi’.

Dagen efter stiger kursen på de globale aktier til kr. 80. Det giver en værdi af dit investeringsbevis på kr. 80 (aktier)+kr. 30 (obligationer)=kr. 110 – ’indre værdi’ er altså kr. 110.