Investerer Kina meget mere i Afrika end først forventet?

Quartz skriver i en artikel, at nye undersøgelser tyder på, at Kina er langt mere involveret i afrikanske investeringer end først antaget. Den nigerianske centralbank advarer folk mod at tro, at Kina er i Afrika for Afrikas skyld. Tidligere beregninger har antaget, at de kinesiske investeringer i Afrika beløber sig fra alt mellem 1,4 mia.$ og 18 mia.$, men et nyt studie fra Center for Global Development har fundet 75 mia.$ i foreløbig ubemærkede investeringer, ligesom rapporten viser 6,3 mia.$ årlig støtte, som ikke tidligere har været nævnt. Rapporten fra Center for Global Development kan downloades ved at klikke på billedet herunder: